Lokalområdet Skalbjerg & Magtenbølle

Louise Skøtt Christensen

Louise er Assens Kommunes bosætningskonsulent. Hun besvarer dine spørgsmål, hjælper dig med at tilrettelægge et besøg eller guider dig rundt i lokalområderne.

Telefon: 20 11 76 29

Email: lousc@assens.dk

  • Indbyggere i lokalområdet ca. 761
  • Afstand til Odense 20 - 25 minutter
  • Afstand til Middelfart 35 minutter

Fakta

  • Indbyggere i lokalområdet ca. 761
  • Afstand til Odense 20 - 25 minutter
  • Afstand til Middelfart 35 minutter
  • Afstand til Vissenbjerg 5 - 10 minutter
  • Afstand til togstation 0 - 6 minutter
  • Afstand til motorvej E20 15 minutter

Aktivt landsbyliv Midt i det fynske højland

Skalbjerg og Magtenbølle putter sig mellem land og by i det smukke landskab på Højfyn - men tiden står langt fra stille her, for fællesskabet er stort, og det lokale engagement sørger for, at her hele tiden sker noget.

I 2020 blev Skalbjerg udnævnt til Årets landsby i Assens Kommune, og begrundelsen var, at man fandt nye veje, når alt blev lukket ned. Og det er karakteristisk for byen, hvor kun fantasien sætter grænser for de aktive udfoldelser.

Her danner Skalbjerg Boldklub rammerne for fitness, spinning, mini race og meget mere, og Skalbjerg Borger- og Klubhus lægger lokaler til bankospil og festlige sammenkomster. 

I Magtenbølle arrangerer beboerforeningen sankthans-fest, høstfest og en årlig pandekagedag - blandt meget andet.

Her er flere små og store gårdbutikker, som sælger lækre lokale råvarer - og du finder også kulturhuset Sulelængen i Magtenbølle, som i sommerhalvåret afholder spændende koncertarrangementer med små og store navne.

Mød en af vores tilflyttere

Marie

  • Beliggenhed

    Skalbjerg og Magtenbølle ligger midt i det fynske højland, som gemmer på et hav af smukke naturoplevelser. Fra Skalbjerg Station er du i Odense på ingen tid, og motorvejen er kun 5 minutter væk.

    Tæt på både Skalbjerg og Magtenbølle ligger Vissenbjerg til den ene side og Tommerup Stationsby til den anden.

    I de to byer er der rig mulighed for at handle ind til dagligdagen, gå i svømmehallen, på biblioteket eller shoppe.

    Odense ligger på 15 minutter med toget fra Skalbjerg Station. Resten af Danmark kan nås med E20, som snor sig lige forbi.

  • Handel og Erhverv

    Magtenbølle byder på spændende gårdbutikker, som sælger lækre lokalproducerede varer - lige fra minigrise til fransk middelaldervin. De kendte supermarkeder findes få minutter væk i nabobyerne.

    Når der skal handles ind til hverdagen i Skalbjerg og Magtenbølle, findes alle de kendte supermarkedskæder i nabobyerne Vissenbjerg, Tommerup Stationsby og Skallebølle.

    I Magtenbølle finder du en række spændende gårdbutikker, som sælger lækre, lokalproducerede varer - og her er sågar en vingård, som både importerer og sælger italienske og franske vine, men som også har sin helt egen vinproduktion.

    Besøg også Griseriet, som sælger kælegrise til private og Magtenbølle Honning og Mjød, som har egen biavl og brygger mjød. Du kan også gå på opdagelse i et hav af planter på Magtenbølle Planteskole.

  • Børneliv

    I Skalbjerg og Magtenbølle er der gode muligheder for at få børnene passet i gode, trygge omgivelser. Lokalt i Skalbjerg finder du flere dagplejere og en børnehave, som holder til i byens gamle skole.

    Fra Skalbjerg og Magtenbølle er man kun en kort køretur fra Vissenbjerg, hvor Vissenbjerg Skole og Vissenbjerg Skoles SFO Solsikken har til huse. 

    Kører du i den anden retning, kommer du til Tommerup Stationsby, hvor Tallerupskolen og tilhørende SFO slår sine folder.

    Inden børnene starter i skole, er der også flere gode pasningsmuligheder i og omkring Skalbjerg og Magtenbølle.

    Læs for eksempel mere om dagtilbuddene i Vissenbjerg-området eller om dagtilbuddene i Tommerup-området, hvor flere skønne dagplejere slår dørene op til deres hjem, for at passe godt på dine børn.

    Børnehaven Børnenes Hus byder på spændende rammer og traditioner i den gamle skole i Skalbjerg. Det er en del af dagtilbuddene i Vissenbjerg-området.

    Er du nysgerrig på at se, hvilke andre dagtilbud Assens Kommune kan tilbyde? Se mulighederne her:

  • Uddannelse

    Omkring 20 minutters kørsel fra Skalbjerg og Magtenbølle ligger Campus Glamsbjerg, Assens Kommunes skole- og uddannelsescentrum. Her er et spirende skole- og ungdomsliv med unge fra hele kommunen.

    Udover en folkeskole, to friskoler, et 10. klassecenter og to efterskoler i Glamsbjerg kan du uddanne dig på på HF & VUC Fyn og FGU FYN.


    Vestfyns Gymnasium har STX og Det Blå Gymnasium har HHX samt erhvervsuddannelserne EUX Business og EUD Merkantil.


    Det er et eftertragtet uddannelsescentrum med uddannelser af høj kvalitet, som tiltrækker studerende fra hele kommunen, såvel som fra de omkringliggende kommuner.
    Tilsammen bringer de et spirende ungdomsliv og fællesskab og en masse læring til området.

UDFORSK SKALBJERG & MAGTENBØLLE

Fritids- og foreningsliv

Skalbjerg Boldklub er centrum for en lang række fritidsaktiviteter for enhver alder og smag i Skalbjerg. Om du er til minirace, yoga eller en hæsblæsende spinningtime, er her garanti for sved på panden!

Skalbjerg Boldklub
  • Mange boligformer

    Naboerne står klar til at hilse dig velkommen i Skalbjerg og Magtenbølle, hvor du både kan købe og leje - eller bo i bofællesskab.

    Dine nye naboer i Skalbjerg eller Magtenbølle ser frem til at byde dig velkommen til nabolaget, hvad end du flytter i lejebolig, ejerbolig eller ind i et af bofællesskaberne.

    Området har mange forskellige boliger lige fra parcelhuse til nedlagte landbrugsejendomme. Der er derfor god mulighed for at finde et sted, som du kan gøre til dit eget.

    De to bofællesskaber Drejerbanken og Gl. Grevegaard i Skalbjerg huser både børn, unge og seniorer. Drejerbanken er et mix af ejer- og lejeboliger mens alle boliger på Grevegaarden er lejeboliger.

  • Byggegrunde i Skalbjerg

    Hvid du drømmer om at bygge nyt, så er der gode muligheder på den nye udstykning "Skalbjerg Høje".

    Du har også mulighed for at skabe din helt egen bolig i den nye udstykning "Skalbjerg Høje". Her venter 15 flot beliggende grunde med udsigt mod vest og fokus på at indtænke natur og terræn i både organisation, arkitektur og materialer.

    Skalbjerg Høje
  • Fællesskab

    Fællesskabet er stærkt i både Skalbjerg og Magtenbølle - både i dagligdagen, hvor man hjælper hinanden med stort og småt, og ved de årlige fester, der samler store og små til hyggeligt samvær.

    I Magtenbølle hjælper man hinanden med stort og småt, og den aktive beboerforening i byen arrangerer hvert år sankthans, høstfest og pandekagedag.

    Festpladsen ved den gamle branddam i Magtenbølle er også knudepunkt for fællesspisning, fælles møder og hyggelige spontane grillarrangementer.

    Foreningen Sulelængens Venner med over 200 medlemmer står bag bestyrelsen og de frivillige, der driver kulturtilbuddene i Sulelængen i Magtenbølle.

    I Skalbjerg værner man om det gode fællesskab. Her er bankospil i borgerhuset hver onsdag og i Skalbjerg Boldklub har man aktiviteter for enhver smag. 

    Du kan også være med, når beboerne i Skalbjerg markerer sankthansaften med bål og fakler, holder sommerfest på stadion eller slår katten af tønden til fastelavn.

    I Skalbjerg kan du også opleve fællesskabet i de to bofællesskaber Drejerbanken og Gl. Grevegård, hvor unge og gamle deler hverdagen med hinanden i trygge rammer.

  • Brug naturen

    Skalbjerg og Magtenbølle putter sig mellem land og by i det smukke landskab på Højfyn. Det giver perfekte muligheder for cykel- og vandreture.

    Byens stress og jag kan du lade ligge i Odense, for i Skalbjerg og Magtenbølle har roen taget over. Her indbyder den smukke natur til dejlige ture og spændende oplevelser.

    Der er gode cykeludfordringer uanset om du er til cykling på landevej eller i skoven.
    En ny cykelsti der forbinder Vissenbjerg og Tommerup Stationsby og går igennem Skalbjerg er på vej, som vil give endnu bedre muligheder for at cykle i området.

    Vissenbjerg Lokalråd har udarbejdet en række vandreruter i og omkring Skalbjerg og Magtenbølle. Der er både korte og lange ture afhængig af om du er til løb eller vandring.

     

    Vandreruter ved Vissenbjerg, Andebølle, Skallebølle, Skalbjerg og Bred og

Skalbjergs egen hjemmeside

I Skalbjerg har de deres helt egen hjemmeside, hvor du kan blive klogere på alt, hvad der foregår i byen - lige fra børnehaver og fritidsaktiviteter til fibernet og boligannoncer.

www.skalbjerg.dk

Kultur

I kulturhuset Sulelængen i Magtenbølle finder du kulturtilbud i form af koncerter, foredrag og en årlig bluesfestival.

Sulelængen i Magtenbølle