Lokalområdet Rørup Sogn

- INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 683
- Afstand til Odense 25 min.
- Afstand til Middelfart 25 min.
- Afstand til Aarup 5 min.
Landsbyliv med historie og sjæl
Landsbylivet i Rørup Sogn er noget ganske særligt. Her finder du Rørup Kirke med det karakteristiske kobbertag, Erholm Gods i de skønneste park- og skovomgivelser og Landsbyen Ålsbo, som er en særlig bevaringsværdig landsby.
Rørup Kirke er nænsomt restaureret af lokale håndværkere og ligger som det naturlige omdrejningspunkt for landsbysamfundet, der består af Ålsbo, Rørup, Hækkebølle, Gribsvad, Etterup og Grønnemose. Alt er tæt på motorvejen og med kun fem minutters kørsel til stations- og handelsbyen Aarup.
Landsbylivet i Rørup Sogn er aktivt, og stærke frivillige kræfter står bag alt lige fra etablering af borgerhus til landsbypedelkorps og et stort, nyt rekreativt område med sø, bålhytte og multibane, krolfbane, petanquebane og minigolf. Området er under konstant udvikling, og nye borgere bydes velkommen af det lokale ambassadørkorps.
Beliggenhed
Rørup Sogn ligger centralt med cirka 25 km til Odense, Middelfart og Assens, tæt på motorvejen og kun fem minutters kørsel fra stationsbyen Aarup, som du også kan cykle til via den nyanlagte cykelsti.
Derudover kører der skolebus til Aarup dagligt, og den kollektive transport suppleres med teletaxa, som kan benyttes overalt i kommunen.
På den nyanlagte cykelsti mellem Grønnemose og Aarup er der automatiseret belysning, der skaber synlighed og tryghed.
Og for de legesyge er der anlagt et ”Fun-spor” på en del af strækningen. Her kan du udfordre dig selv og teste dine evner på mountainbike.
Rørup Sogn ligger både centralt og naturskønt med blandt andet smukke skov- og parkområder ved Erholm Gods og flere søer ved Ålsbo, hvor der også er mulighed for at overnatte.
Foreningsliv
Rørup Sogn har et aktivt foreningsliv med både sogneforening, støtteforening for lokalområdet og et frivilligt pedelkorps, samt kort vej til Aarup og andre byer med musik- og idrætsforeninger m.m.
Se mere om Rørup SognSogneforeningen arrangerer blandt andet fællesspisning to gange årligt, holder sangaftener, foredrag, koncerter og spiller badminton på Lærkeskolen (tidligere folkeskole), men de sætter også meget gerne nye borgerønsker og initiativer på programmet.
Rørup Sogn har desuden et pedelkorps, hvor frivillige holder de grønne områder, legepladser m.m. i god stand.
Er du med i Støtteforeningen, er du med til at understøtte diverse initiativer i lokalområdet. Midlerne hertil skaffes blandt andet via ugentligt bankospil i Fjeldsted Forsamlingshus.
Dagtilbud og skole
Få kilometer fra Rørup Sogn er der et bredt udvalg af dagtilbud og skole fra 0. til 9. klasse. Her kan børnene boltre sig i naturen og lege og lære trygt og godt.
I Aarup finder du både kommunal dagpleje, vuggestuen Solstrålen, børnehaverne Fuglebakken og Drømmebakken og specialbørnehaven Solsikken.
Læs mere om de kommunale dagtilbud her:
Høkassen er en lille Rudolf Steiner gårdbørnehave og vuggestue med plads til 14 børn i alderen 1-6 år. Den ligger i den ene ende af stuehuset på den økologiske gård Nørregård, som har en stor skøn have med gamle frugttræer, sandkasse og bålplads.
Der er også masser af tryghed og omsorg til dit barn i Aarup Private Børnehave, som ligger lige midt i byen.
Desuden er der skoletilbud fra 0. til 9. klasse på Aarupskolen, som du kan læse meget mere om her:
Er du nysgerrig på at se, hvilke andre dagtilbud Assens Kommune kan tilbyde? Se mulighederne her:
Erhvervsliv
Der er godt gang i erhvervslivet i Rørup Sogn. Her er bl.a. udlagt et stort erhvervsområde, ca. 46 ha, syd for motorvejen ved Rørup. Halvdelen er solgt, og der er blevet etableret en ny virksomhed.
Ved den 5-benede rundkørsel er det nu også muligt at svinge forbi til en gang fast food, når tiden bliver for knap til at stå i køkkenet. Her ligger både McDonald’s og Sunset Boulevard.
Området byder desuden på vaskehal og et OK-tankanlæg med lynladere.
Mange ladepladser er under opbygning, og Norlys, Ionity og Clever er lige om hjørnet.FTZ er flyttet fra Odense og har åbnet nyt hovedsæde og distributionscenter i Rørup. Centeret stod færdigt i 2024/2025 og har skabt ca. 300 arbejdspladser.
Området er under konstant udvikling, og borgerne er altid i god dialog med kommunen herom.
Uddannelse
Campus Glamsbjerg er Assens Kommunes skole- og uddannelsescentrum. Her er gode busforbindelser fra hele kommunen, ligesom der også er til uddannelserne i Odense og Middelfart fra Rørup Sogn.
Udover en folkeskole, to friskoler, et 10. klassecenter og to efterskoler i Glamsbjerg kan du uddanne dig på på HF & VUC Fyn og FGU FYN.
Vestfyns Gymnasium har STX og Det Blå Gymnasium har HHX samt erhvervsuddannelserne EUX Business og EUD Merkantil.
Det er et eftertragtet uddannelsescentrum med uddannelser af høj kvalitet, som tiltrækker studerende fra hele kommunen, såvel som fra de omkringliggende kommuner.
Tilsammen bringer de et spirende ungdomsliv og fællesskab og en masse læring til området.
Udforsk Rørup Sogn

Rørup Lokalråds egen hjemmeside
RØST er Rørups Sogns Talerør. Lokalrådet samler alle trådene i landsbyen og agerer talerør for områdets borgere, når der er ønsker eller udviklingsplaner for fremtiden.
Rørup lokalråds egen hjemmeside
Rørup Sogneforenings hjemmeside
Du kan også finde en masse nyttige informationer om fx Sogneforeningen og Borgerhuset på Sogneforeningens hjemmeside.
Rørup Sogneforenings hjemmeside