Lokalområdet Ebberup

Louise Skøtt Christensen

Louise er Assens Kommunes bosætningskonsulent. Hun besvarer dine spørgsmål, hjælper dig med at tilrettelægge et besøg eller guider dig rundt i lokalområderne.

Telefon: 20 11 76 29

Email: lousc@assens.dk

  • INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 1.435
  • Afstand til Odense 40 min.
  • Afstand til Middelfart 40 min.

Fakta

  • INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 1.435
  • Afstand til Odense 40 min.
  • Afstand til Middelfart 40 min.
  • Afstand til Lillebælt 5-10 min.
  • Afstand til Assens 7 min.
  • Afstand til Glamsbjerg 15 min.

Sammenhold fra lille til stor

Ebberup er en landsby i rivende udvikling kun fem minutters kørsel fra stranden og Assens by. Her er der højt til himlen og ikke langt fra tanke til handling, når beboerne står sammen fra lille til stor.

Uanset om du vil skabe et kæmpe årligt tilbagevendende loppemarked i hallen, store sportsstævner eller fundraising til etablering af en ny, stor legeplads og et rekreativt område ved Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue, så kan du være sikker på at blive mødt med lokal opbakning.

Er du gået glip af nogle af årets begivenheder i Ebberup, kan du altid få et brush-up til den traditionsrige vinterfest i hallen, hvor hele byen er samlet til fællesspisning og revy med et underholdende tilbageblik på årets gang.

Se filmen og lær Ebberup at kende

Smuk natur, god sammenhold og naboskab er nogle af de ting, du finder i Ebberup og omegn. Området har meget meget mere at byde på - se filmen og får mere at vide om Ebberup og omegn.

Du finder filmen her

Flyt til Ebberup

Er du nysgerrig efter at vide mere om Ebberup, så har Ebberup Lokalråd sin egen hjemmeside, hvor du kan finde masser af info om kultur- og foreningsliv, handel og erhverv i Ebberup.

Besøg lokalrådets hjemmeside
  • Dagtilbud og skole

    I Ebberup kan du være sikker på at give børnene en god start på livet fra vuggestue til 9. klasse. Ebberup Skole er en landsbyordning med vuggestue, børnehave og skole.

    Ebberup Skole, Børnehave & Vuggestue er en landsbyordning med fælles ledelse og fokus på den trygge overgang fra lille til stor. Her er der rum til at være barn og plads til at gro.

    Leg og læring foregår i trygge rammer, og børn og unge udfordres, så de trives med at blive så dygtige, de kan. 

    Ebberup Skole, Børnehave & Vuggestue er især kendetegnende ved, at de:

    • Bruger lokalområdet i form af skov, strand og by.
    • Skaber fællesskaber og venskaber på tværs.
    • Har fleksible og udviklende læringsmiljøer.
    • Skaber tryghed og gode overgange gennem børnelivet.
    • Har fokus på faglig bevægelse.
    • Sætter legen i fokus.
    • Har udeskole og udeliv.
    • Er i tæt samarbejde med lokale virksomheder og
    andre interessenter.

    Som forældre, elev og ansat i landsbyordningen mærker du
    hurtigt den gode stemning og atmosfære på stedet.

    Er du nysgerrig på at se, hvilke andre dagtilbud Assens Kommune kan tilbyde? Se mulighederne her:

     

  • Uddannelse

    Kun et kvarters kørsel fra Ebberup ligger Campus Glamsbjerg, Assens Kommunes skole- og uddannelsescentrum. Her er gode busforbindelser fra hele kommunen og et spirende ungdomsliv på tværs af uddannelser.

    Udover en folkeskole, to friskoler, et 10. klassecenter og to efterskoler i Glamsbjerg kan du uddanne dig på på HF & VUC Fyn og FGU FYN.


    Vestfyns Gymnasium har STX og Det Blå Gymnasium har HHX samt erhvervsuddannelserne EUX Business og EUD Merkantil.


    Det er et eftertragtet uddannelsescentrum med uddannelser af høj kvalitet, som tiltrækker studerende fra hele kommunen, såvel som fra de omkringliggende kommuner.
    Tilsammen bringer de et spirende ungdomsliv og fællesskab og en masse læring til området.


    Desuden er der gode forbindelser til uddannelsestilbud i Middelfart og Odense med blandt andet en række erhvervsuddannelser og Syddansk Universitet.

  • Handel og erhverv

    Der er mange virksomheder i Ebberup lige fra enkeltmandsvirksomheder til dagligvarebutikker og store internationale virksomheder. Alle er med til at skabe liv og vækst i den lille by.

    Uanset om du bare skal have klaret de daglige indkøb, har brug for en håndværker til at fikse huset eller trænger til noget særlig sundhedspleje og wellness, så er der hjælp at hente i Ebberup og omegn, hvor der også er store internationale virksomheder som Fipros.

    Der er generelt et meget aktivt erhvervsliv, som bidrager til landsbylivet og skaber gode arbejdspladser.

    Handels- og erhvervslivet i Ebberup og omegn står ofte sammen og støtter op om byens projekter, når der eksempelvis er behov for finansiering eller en hjælpende hånd for at realisere nogle af landsbybeboernes mange gode idéer.

    Eksempelvis det flotte multifunktionelle udeområde med legepladser og fitnessredskaber ved byens skole, børnehave og vuggestue, som takket være den stærke lokale opbakning fik ekstern millionfinansiering til at blive realiseret.

  • Naturoplevelser

    I Ebberup og omegn kan du tage på vandretur, nyde stilhed og fuglesang både ved strand, skov og de mange grønne områder, eller du kan gå en tur omkring Sønderby Sø og stå på skøjter om vinteren.

    Naturen omkring Ebberup er kendetegnet ved den flotte grønne natur og det aktive dyreliv, som bl.a. kan opleves på Ebberup banker, Sønderby Klint og Sønderby Sø.

    Der er rig mulighed for at gå, løbe eller cykle en smuk tur i naturen. Eksempelvis rundt om Sønderby Sø eller fra Ebberup til Aa Strand og forbi fangehullet ved Hagenskov Slot.

    Du kan også hoppe i dine waders og tage til Aa Strand med dit fiskegrej. Her blev den fynske rekord for regnbueørred på 8,5 kg taget.

    I mange år var også en 9,5 kilos havørred fra Aa-Strand den fynske havørredrekord, hvilket siger en del om, hvilket potentiale der er for fiskeri her.

Udforsk Ebberup

Byggegrunde

Grundene ligger naturskønt med udsigt over marker mod syd ned mod herregårdslandskabet ved Hagenskov Gods, og bare 4 km til Aa strand. Ebberup har gode indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner.

Byggegrunde Ebberup

Kultur

Der er et rigt kulturliv i Assens kun fem minutters kørsel fra Ebberup. Her kan du blandt andet opleve Vestfyens Museer, Assens Sangkraft, Tobaksgaarden, Arena Assens og meget mere.

Tobaksgaarden

Fællesskab og Foreningsliv

I Ebberup er fællesskabet især samlet om foreningslivet. Meget af det finder du i Ebberup Hallerne, hvor du både kan gå til badminton, fodbold, hockey, tennis m.m. Her er også halfest hvert år.

Ebberup hallerne