Lokalområdet Thorøhuse

- INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 213
- Afstand til Odense 45 min.
- Afstand til Middelfart 35 min.
Havudsigt og højt til himlen
Nyder du lyden af stilhed og synet af hav og himmel, så er Thorøhuse det rette sted. Det tidligere fiskerleje ligger smukt langs kysten i udkanten af Assens. Thorøhuse er blandt andet kendt for sine smalle, kringlede gader og tætliggende huse, som skaber et helt særligt idyllisk miljø.
I byens hovedgade, Jacob Gades Vej, boede den verdenskendte komponist fra 1943 frem til sin død i 1963. Jacob Gade er især kendt for kompositionen Tango Jalousie. Og det er måske ikke så underligt, at han valgte at bosætte sig i Thorøhuse; for her midt i den storslåede natur er der både ro og rum til, at kunsten og kreativiteten kan spire.
I Thorøhuse er det nemt at skabe et godt netværk, og stedet giver trygge omgivelser for børnene at vokse op i. Fællesskabet er stærkt, og en stor del af det er centreret om arrangementer i Thorøhuse Forsamlingshus, som ligger helt ned til vandet med den uberørte halvø Thorø som nærmeste nabo midt i Lillebælt.
Michael
Udforsk Thorøhuse

Kulturliv
Thorøhuse Forsamlingshus er ikke et hvilket som helst lille landsbyforsamlingshus. Her kan du opleve koncerter med internationale folkemusikere, som tiltrækker publikum fra hele landet.
Thorøhuse Forsamlingshus
Thorøhuses egen hjemmeside
Vil du vide mere om Thorøhuse? Så har Thorøhuse Bylaug sin helt egen hjemmeside, hvor du kan blive endnu klogere på det idylliske lokalområde.
Thorøhuse Bylaugs egen hjemmeside
Oplev Thorøhuse på video
De lokale i Thorøhuse har lavet en række videoer i området og interviews med med tilflyttere. Gå på opdagelse i denne de skønne film her:
Thorøhuse på video