Lokalområdet Rørup Sogn

- INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 683
- Afstand til Odense 25 min.
- Afstand til Middelfart 25 min.
- Afstand til Aarup 5 min.
Landsbyliv med historie og sjæl
Landsbylivet i Rørup Sogn er noget ganske særligt. Her finder du Rørup Kirke med det karakteristiske kobbertag, Erholm Gods i de skønneste park- og skovomgivelser og Landsbyen Ålsbo, som er en særlig bevaringsværdig landsby.
Rørup Kirke er nænsomt restaureret af lokale håndværkere og ligger som det naturlige omdrejningspunkt for landsbysamfundet, der består af Ålsbo, Rørup, Hækkebølle, Gribsvad, Etterup og Grønnemose. Alt er tæt på motorvejen og med kun fem minutters kørsel til stations- og handelsbyen Aarup.
Landsbylivet i Rørup Sogn er aktivt, og stærke frivillige kræfter står bag alt lige fra etablering af borgerhus til landsbypedelkorps og et stort, nyt rekreativt område med sø, bålhytte og multibane, krolfbane, petanquebane og minigolf. Området er under konstant udvikling, og nye borgere bydes velkommen af det lokale ambassadørkorps.
Udforsk Rørup Sogn

Rørup Lokalråds egen hjemmeside
RØST er Rørups Sogns Talerør. Lokalrådet samler alle trådene i landsbyen og agerer talerør for områdets borgere, når der er ønsker eller udviklingsplaner for fremtiden.
Rørup lokalråds egen hjemmeside
Rørup Sogneforenings hjemmeside
Du kan også finde en masse nyttige informationer om fx Sogneforeningen og Borgerhuset på Sogneforeningens hjemmeside.
Rørup Sogneforenings hjemmeside