Lokalområdet Helnæs

- INDBYGGERE I LOKALOMRÅDET ca. 215
- Afstand til Odense 60 min.
- Afstand til Middelfart 60 min.
- Afstand til Lillebælt 0 min.
Natur, kultur og kunstnerliv med havudsigt
Så snart du rammer dæmningen mod Helnæs, mærker du en helt særlig stemning og kommer ned i gear. Helnæs har en enestående rå natur med et imponerende landskab og havudsigt til begge sider.
Lige efter dæmningen ud til Helnæs, hvor du kan kitesurfe og sejle i kano og kajak, ligger Bobakkerne som en kæmpevold klædt i et farverigt blomsterdække. Når du fortsætter forbi den smukke gamle Helnæs Mølle, kommer du til Helnæs Maden med knap 300 ha enge og marker bag strandvoldene ud mod Lillebælt.
Helnæs inspirerer til et liv med kunst og kultur og har flotte gallerier med skiftende udstillinger. Det stærke fællesskab i øsamfundet kommer til udtryk, når der holdes fælles sankthans, og når øboerne hvert år til påske laver loppemarked med salg fra huse over hele øen.
Udforsk Helnæs

Vil du vide mere om Helnæs?
Helnæs Lokalråd har sin egen hjemmeside med masser af nyttig viden om foreninger, virksomheder, naturen og ikke mindst kalender for lokalområdet. Læs mere her:
Helnæs Lokalråds hjemmeside